Målsætning
Ungdomsafdelingen i HH90
I HH90’s ungdomsafdeling er vores overordnede målsætning at skabe et udviklende, trygt og inkluderende håndboldmiljø, hvor alle børn og unge har mulighed for at være med – uanset niveau og ambitioner.
Gennem kvalificeret og engageret træning ønsker vi at udvikle den enkelte spiller både håndboldmæssigt og personligt. Vi arbejder for at skabe rammer, hvor både spillere og hold kan udvikle sig i deres eget tempo og på deres egne præmisser.
Vi lægger stor vægt på bredden i klubben og tror på, at håndbold er for alle. Der skal være plads til både dem, der dyrker sporten som en sjov fritidsinteresse, og dem, der ønsker at udvikle sig mere målrettet. Vores ambition er at møde børnene dér, hvor de er, og støtte deres individuelle ønsker og målsætninger.
I HH90 ønsker vi at skabe gode oplevelser for alle medlemmer. Håndbolden skal være et sted, hvor der opbygges stærke fællesskaber, gode venskaber og minder, der rækker langt ud over banen. Trivsel og glæde er fundamentet for al udvikling, og derfor prioriterer vi et positivt og inkluderende miljø højt.
Vi bestræber os på at rumme forskellighed og sikre, at alle føler sig velkomne og værdsatte i klubben. Samtidig arbejder vi for at skabe en hverdag, hvor der er plads til både udvikling, engagement og ikke mindst det sociale.
I HH90 skal det være sjovt at spille håndbold – det er drivkraften bag vores arbejde med børn og unge.
HH90 | SAMMEN ER VI STÆRKERE








